VetPlan til din hest

Hvorfor vælge VetPlan

En VetPlan gør det nemt at tage hånd om din hests sundhed.

For et fast månedligt beløb får du adgang til anbefalede sundhedsydelser, så du altid kan være tryg ved, at dit dyrs sundhed bliver taget hånd om.

Vi ved alle, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Med en VetPlan øger du chancen for et længere og sundere liv for dit dyr – samtidig med at du sikrer mulighed for en tidlig indsats, hvis behovet skulle opstå.

Desuden kan du sprede udgifterne over månedlige betalinger og nyde godt af rabatter undervejs.

Typiske ydelser der indgår i din VetPlan

Sundhedsundersøgelse

For at beskytte hesten mod sygdomme, bør den vaccineres regelmæssigt mod blandt andet influenza, herpesvirus og stivkrampe, som er særligt alvorlige for heste. 

Flere faktorer påvirker behovet for vaccination af heste. Er hesten for eksempel opstaldet på en rideskole eller anvendes til konkurrence-sport, øges risikoen for smitte, hvilket gør det endnu vigtigere at sikre, at hesten er vaccineret efter dyrlægens anbefalinger.

Vaccination

En hest bør vaccineres og undersøges regelmæssigt, ligesom andre kæledyr, så man sikrer sig, at hesten trives og ikke har sygdomme. Det kan i den sammenhæng være en fordel, at man tilmelder sin hest VetPlan, der fungerer som en abonnementsordning, hvor hesten indkaldes til de relevante undersøgelser og vaccinationer, når tid er. På den måde sikrer man sig, at hesten får de nødvendige undersøgelser og vaccinationer, der skal til for at opretholde et godt helbred. 

Gødningsprøver

Alle heste har parasitter, og så længe der ikke kommer for mange, skader de ikke hesten. En gødningsundersøgelse er dog vigtig for at forebygge parasit relaterede problemer som f.eks. kolik, diarré og afmagring. Visse parasitangreb kan give varige skader, og det er derfor bedre at forebygge disse skader og lidelser ved løbene at behandle for orm. Overdreven brug af ormekur til hest kan dog føre til resistens hos parasitterne.

Tandtjek

Det er vigtigt at få tjekket hestens tænder regelmæssigt, da der kan opstå tandspidser, som uden behandling kan føre til problemer. Tandspidser kan forårsage sår i mundens slimhinder, hvilket gør det vanskeligt og smertefuldt for hesten at tygge. Derfor er tandeftersyn en essentiel del af hestens pleje.

Tandeftersyn bør tilpasses hestens behov, levevis og foder. Tandproblemer kan have stor betydning for hestens velbefindende og trivsel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ændringer i hestens spisevaner, adfærd eller andre tegn, der kan indikere ubehag.