VetPlan - hest
Din dyrlæge har sammensat sin helt egen VetPlan, så hvis du har spørgsmål til ydelser og rabatter, skal du henvende dig direkte til din egen dyrlæge. Følgende dyreklinikker- og hospitaler tilbyder VetPlan til hest:
Vejen Dyrehospital, Dyrlægegruppen Dania Hestehospital, Holstebro Hestepraksis, Dyrlægegruppen Dania Hammel, Skærbæk Dyreklinik, Odsherreds Dyrehospital Hest, Langå Dyrehospital, HorseVet Thy, Mørkøv Dyreklinik, Ganløse Dyreklinik, Odsherreds Dyrehospital, Han Herred Dyrlægerne, Dyrlægegruppen Dania Hinnerup og Dyreklinikken Ebeltoft.
Hestevaccination og sundhed
En hest bør vaccineres og undersøges regelmæssigt, ligesom andre kæle- og brugsdyr, så man sikrer sig, at hesten trives og ikke har sygdomme. Det kan i den sammenhæng være en fordel, at man tilmelder sin hest til et sundhedsprogram, eller en VetPlan, der fungerer som en abonnementsordning, hvor hesten indkaldes til de relevante undersøgelser og vaccinationer, når tid er. På den måde sikrer man sig, at hesten får de nødvendige undersøgelser og vaccinationer, der skal til for at opretholde et godt helbred.
Det er forskelligt, hvad sundhedsplanen indeholder og dækker, og det er derfor en god idé at undersøge dine muligheder hos din lokale dyrlæge.
Vaccination af heste - vær opmærksom på de nye regler
For at forebygge sygdomme skal en hest vaccineres regelmæssigt for bl.a. influenza, herpesvirus og stivkrampe, der er særligt alvorlige sygdomme blandt heste. Hvis hesten ikke er vaccineret, kan det betyde, at man mister sin ret til forsikring, hvis uheldet skulle være ude, og hesten rammes af sygdom.
Der er flere faktorer, der spiller ind, når det gælder vaccination af heste. Hvis hesten f.eks. er opstaldet på en rideskole eller bruges i konkurrenceregi, øges infektionsrisikoen, og derfor er det ekstra vigtigt, at hesten vaccineres jævnligt.
Hestetandlæge og hestetandpleje
Hesten skal indimellem have checket deres tænder, fordi der kan opstå tandspidser. Ubehandlede tandspidser kan skabe problemer for hesten, når den skal tygge, fordi der kan dannes sår i slimhinderne i hestens mund. Det er derfor væsentligt med tandeftersyn.
Tandeftersyn hører til den almindelige pleje af hesten og bør ske efter hestens behov, levevis og spisevaner. Tandproblemer kan skabe store gener for hesten og påvirke dens trivsel. Det er derfor centralt, at man holder øje med sin hest og bemærker ændrede spisevaner, opførsel osv.
Hestens hove
Der er stor forskel på om heste har brug for sko eller ej. Det afhænger af kvaliteten af det horn, hovene er dannet af, hvor meget hesten bliver brugt og på hvilket underlag. Hvis hesten bliver ømbenet af at gå uden sko, er det vigtigt at have en god smed til at komme med regelmæssige mellemrum og lægge skoene om. Alle heste skal have hovene beskåret med bestemte mellemrum, uanset om de går med sko eller ej.